Mette Lauritzen

Især har jeg en forkærlighed for A (aseksuel, aromantisk) og N (non-binær), da jeg selv identificerer mig med de labels.

– Mette Lauritzen

Du kan læse mere om Mette Lauritzens måde at inddrage queer og hendes inspiration her. Nedenunder kan du læse om hendes nuværende projekter, og hvordan du kan hjælpe.

projectssmallBlodmagi
Er en YA fantasy duologi pt. under navnet “Blodmagi”. Den handler om pigen Sirah, der har været på flugt det meste af sit liv på grund af sit blod. Hun er blodmagiker og bærer magien i sit blod, modsat almindelige mennesker, der må udvinde det fra jorden. Bogen starter, da Sirah er 15 år, og Blodkrigen mellem Lakaretia og Porazanien, hvor blodmagikere blev udnyttet, er stilnet af. Sammen med sin bror ankommer Sirah til hovedstaden, hvor de forventer at kunne slå sig ned og gemme sig i mængden. Men det går ikke helt som forventet. Sirah ender op på det magiske akademi ved et tilfælde og må nu forsøge at lære magi fra bunden af uden at afsløre, hvad hun i virkeligheden er. Samtidig lurer noget ukendt i gaderne og dræber byens folk, og freden mellem Lakaretia og Porazanien er truet.

projectssmallHvis kærlighed har en farve
“Hvis kærlighed har en farve”, skrev jeg til Gyldendals tween romankonkurrence ‘Det der kærlighed’. Bogen er sat i en blanding mellem et science-fiction univers og et fantasyunivers, da handlingen foregår i en storby i fremtiden, men hovedpersonen er en magisk skovånd. Skovånden gror op i en vidunderlig have, men indser hurtigt, at det blot er en lille oase i en fortabt forurenet by. Menneskene har ødelagt naturen, og bruger skovånderne nærmest som slavearbejdere til at producere deres føde. Alt er teknologisk undtagen et enkelt levn fra fortiden, fra naturåndernes magi: diamantmærket. Alle mennesker har et sådant mærke på armen, og når de fylder 13 år, forvandler det sig til en farve. En farve, som reagerer på andres menneskers farver og viser, hvilke personer, de vil passe godt sammen med i resten af livet.

projectssmall(Uden titel)
Mit nyeste projekt er kun et par uger gammelt og har ingen endelig titel, men den er gemt som “Stridsånden Tana”. Bogen følger Tana, som er et legendarisk sværd, en såkaldt stridsånd, der har svært ved at lægge fortiden bag sig. Det er det 21. århundrede, ingen bruger sværd til kamp mere, og krige udføres med helt andre våben. Men hvad gør man så, når man bogstavelig talt er født til kamp? Tana gider i hvert fald ikke sidde resten af sit udødelige liv på et callcenter! Men kun helt specielle slægter kan være værter for stridsånder. Kan Tana finde en partner i tide, inden hun går amok af kedsomhed? 

projectssmall Sådan kan du hjælpe
Det første bind af “Blodmagi” er ude hos betalæsere lige nu.
Jeg venter stadig på svar fra Gyldendal angående “Hvis kærlighed har en farve”, men den tror jeg sagtens, jeg kunne bruge nogle ekstra øjne, da den ikke nåede at komme gennem så mange redigeringsrunder.
“Stridsånden Tana” vil jeg gerne have flere øjne på, når der er kommet lidt mere kød på.

projectssmall Kontakt
mettelauritzen8@gmail.com

projectssmallSociale Medier