Flodhesten – Der ikke længere ville være en flodhest

Titel: Flodhesten – Der ikke længere ville være en flodhest
Forfatter: Mads L. Brynnum
Tegnet: Mads Herman
Forlag: Calibat

Hvad handler bogen om?
Max er træt at være en flodhest, så han vælger at gå på opdagelse for at udforske hvem han er og hvilken rolle han har, samt hvilken identitet han søger og mangler, hvis han ikke vil være en flodhest.

Hvad er queer-elementet?
Bogen arbejder med elementer som identitet, roller og forventninger.
Der er ingen synlige elementer, der peger på en, der er queer, men der kan tolkes meget på identitet, roller og forventninger i en kontekst der er queer.

Fungerer det?
Bogen benytter sig af et humoristisk sprog og benytter sig af dyrene til at vise ideen om, at der er forskellige identiteter og roller.
Eksempelvis, hvordan Max ønsker at være en løve, men ligesom i vores verden, er der forventninger og roller til hvad og hvordan en løve skal være.
Det oplever Max ved ikke kunne opfylde de krav, der er for at være en løve både i forhold til det sociale, kulturelle men også det biologiske. Ligesom det heteronormative samfund har sociale, kulturelle og biologiske krav til at være ’normal’.
Folk har en klar ide om at en løve er dyrenes kong og en flodhest bor i sit vandhul, men behøves det at være den rigtig opfattelse af hvad en løve eller flodhest er?

Bogen bruger dyrene som en form metafor for transkønnede, non-binære mennesker og mennesker, der ikke identificere med den traditionelle opfattelse af de binære køn.
Samfundet har opstillet en række krav i form af regler og roller, der skal beskrive hvordan mennesket skal være i forhold til kærlighed, sex, kønsidentitet, seksualiteten, krop og den generelle opfattelse af hvordan man er menneske.

Kulturen har en rolle i hvordan et menneske opfattes, da der er kulturelle koder, der er blevet skabt igennem en lang periode. Heteroseksuelle og ciskønnede mennesker har en klar ide om, hvordan et menneske skal se ud og være på baggrund af kultur og samfund. Det gør det svært for dem, der ikke identificerer sig som heteroseksuel eller ciskønnet, fordi de vil bryde med de normer og den opfattelse der er. Queer personer er sværere for det heteronormative samfund at afkode, da de netop ikke ’passer’ ind i samfundets kollektive norm og tankegang. Det er derfor mange oplever at blive miskønnet (blive antaget for at være det forkerte køn eller ikke anerkendt som non-binær) og mispronomineret (at blive kaldt de forkerte pronominer, de personlige stedord), fordi hovedparten af samfundet vælger ikke at lytte, anerkende eller uddanne sig.

Et menneske er et menneske, ligegyldigt hvilket køn de er blevet tildelt ved fødslen eller hvordan de vælger at identificere sig selv.

Hvem anbefaler du bogen til?
Bogen kan bruges som oplæsning bog og for at skabe den dialog om Max og hans identitet, rolle og forventninger. Bogen kan bruges til åbne op for kønssnakken ved at benytte sig af dyrene, da mange på et eller andet punkt bedre kan forholde sig til forskellen mellem en løve og en flodhest end den dybe dialog om kønsidentitet, kønsroller og kønsudtrykkelse.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s