Min skønne Onkel Ofelia

Reklame
[Anmeldereksemplar fra forlaget]
Titel: Min skønne Onkel Ofelia
Forfatter: Charlotte T. Frobenius
Illustrator: Charlotte T. Frobenius
Forlag: Petunia

Hvad handler bogen om?
Bogen tager udgangspunkt i et barns point of view til hvordan barnet ser sin onkel. Bogen beskriver de forskellige tilværelser der er i onkels liv.
Det er en varm og kærlig historie, fortalt til sin onkel Ofelia.

Hvad er queer-elementet
Bogen omtaler forskellige aspekter såsom seksualitet, kønsidentitet og kønsudtrykkelse m.m.
Da bogen tager udgangspunkt i hvad et barn ser og opfatter omkring dem, er der elementer der kan være mere udvidet end andre. Bogen beskriver Onkel Ofelia som at være kønsneutral, som barnet mener der ingen forskel er mellem grim og smuk: ”Jeg tror, det betyder, at han hverken er grim eller smuk.”
Bogen forsøger også synliggøre forskellige elementer i hvordan vi kan opfatte udtrykke fra forskellige menneske af, det kunne være hvordan man går klædt, hvordan man bevæger sig men også hvordan man vil præsentere sig overfor andre fx ved brug af hvad for et pronomen der bliver brugt.

Fungerer det?
Bogen visualiserer et vigtigt budskab omkring identitet i forhold til sig selv men også ens kønsidentitet, i sær for den yngre målgruppe, der kan mangle en rollefigur.
På det grundlag, kommer bogen ikke i mål, selvom historien er varm og kærlig, så mister vi meget på queer delen. Ideen om at skriver fra et barns point of view, kan havde sine fordele, fordi barnet har måske større selvindsigt end hvad vi antag de har. Det virker som barnet bliver undervurderet af de voksne omkring hen.
Hvordan vi som læsere ser Onkel Ofelia som en trans person, virker som antagelser der blevet gjort sig uden rigtig at være i kontakt med transkønnet mænd og kvinder samt non-binær mennesker.
Bogen synliggør mange ”no-go” når man skal tale og omtale transkønnet mennesker både i hjemmet men også i offentligheden.

Fx:
Du deadname ikke personens dåbens navn, i bogen bliver Ofelia dåbens navn nævnt enkelt gang. Det var en gang for meget, selvom barnet forsøgt at fortælle læserne om Ofelia fortid, er det meget respektløs at deadname, bare for lige synliggøre personens fortid.

Dette er en antagelse omkring at transkønnede er bevidste om hvad de har og ikke har i forhold til hvad normen mener der er ”rigtig” og ”Forkert” at beskrive Ofelias maskuline kønsdele som hans adamsæble og hans kønsorgan men samtid beskrive at han går med rød læbestift og sidder ned og tisser, er der behov for normen og mennesker generelt skal vide og kommentere hvordan transkønnet og non-binær og generelt mennesker bruger et WC?

At være kønsneutral er en kønsidentitet og ikke en skønhed ideal, barnet beskriver det som om at du som er kønsneutral kan ikke være grim eller smuk og der er ingen forskel. Det er vigtighed at påpege for barnet er der forskelle mellem identiteter og idealer som samfundet har opstillet for os.

Det tøj Onkel Ofelia har på igennem hele bogen, bliver også beskrevet med en humoristisk tone, I Samfundet har vi den ide at det er socialt acceptabelt at kvinder gerne må går maskulin klædt men mænd må ikke går feminin klædt fordi så er man homoseksuel og svag, der vil være kvinderne der også vil opleve at bliver stemplet som homoseksuel også.
Ved at havde den humoristisk tilgang til Ofelia valg af tøj, kan danne et forregnet billede i hvordan vi vil havde børnene til at se og forstå transkønnede mennesker.

Hvem anbefaler du bogen til?
Som en platform der snakker om Queer litteratur, er det svært at anbefale den her bog.
Men måske kan bogen bruges som et dialogværktøj til hvordan du IKKE skal snakke om transkønnet og Non-binær mennesker, derved havde denne dialog med barnet.

Skriv tips:
Hvis der skal udarbejdes en karakter med en anden kønsidentitet, seksualitet eller kulturbaggrund m.m. ende en selv, så kan man bruge design metoden – Persona.
Ved brug af persona, er muligt at give persona de kendetegn man ved på forhånd, såsom navn, alder, by, køn m.m.
Det kan være en god ide at interviewe en række personer der matcher ens persona for at kunne danne sig indtryk i hvordan persona’s personlighed vil være, men også styrker og svaghed hos persona. Hvis der vil være tid kunne det være muligt at følge en eller flere personer i 1 dag eller hvor lang tid, der skal bruges på skabe de forskellige karakterer i ens bog.
Det kan måske hjælpe en til skabe en mere realistisk person som man kan afspejle sig i.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s