På vej mod Sophie

Titel: På vej mod Sophie
Forfatter: Line Lybecker
Forlag: Calibat

Hvad handler den om:
En fortælling om en transkønnet pige ved navn Sophie, der igennem sit unge liv, var bevidst om, at hun var født i den forkerte krop, og at det køn hun havde fået tildelt ved fødslen ikke matchede hende sande jeg.
Før Sophie flytter til Frederiksberg, vælger hun at fortælle hendes 9. klasse, hvad for en kønsidentitet hun har. Sophie oplever en positiv støtte fra hendes familie og venner igennem hele historien .

Hvad er Queer-elementet
De queer-elementer der er i bogen, er primært at være transkønnet og spektrummet for kønsidentitet. At være transkønnet er, når man ved fødslen for tildelt et køn, som ikke matcher det køn, man føler sig som. Vi omtaler det som ‘det biologiske køn’ (det du er født med mellem benene) og ‘det sociale køn’ (det du føler dig som, og det køn du gerne vil udtrykke).
Sophie var ved fødslen tildelt det biologiske køn mand, men det sociale køn var hos Sophie kvinde. Derved identificerer Sophie sig som transkønnet.
Som læser får vi en smagsprøve på, hvordan miljøet for en transkønnet kan være. Vi møder forældrene til et transkønnet barn, en non-binær biperson og flere transkønnede med andre problemstillinger end Sophies.

Fungerer det?
Jeg synes personligt, at bogen er utroligt positiv og ikke afspejler alle aspekter og problemstillinger, jeg har hørt om og kendskab til omkring transkønnede og deres liv i Danmark.
Det er en ”feel good story” med queer elementer, og hvis man som læsere har brug for en transkønnet succeshistorie, er denne bog en mulighed.

Bogen er den eneste skønlitterære danske bog i nytid, der synliggør transkønnede. Vi har brug for flere bøger, der behandler transkønnede positivt og godt!
Bogen henvender sig både til transkønnede, men også til mennesker, der ikke kender til transkønnede eller har en misforstået forståelse af, hvem transkønnede er. Bogen arbejder med processerne step by step i forhold til Sophies rejse igennem det transkønnede sundhedssystem. Den beskriver mange af de ting, som hun oplever hos sexologisk klinik. Læser man bogen, vil man efter min mening få en bedre forståelse af transkønnede, og det vil forhåbentlig styrke støtten til transkønnede.

Hvem anbefaler du bogen til?
Jeg vil anbefale bogen til folk, der ikke har et kendskab til transkønnede og mangler viden og forståelse af transkønnede. Det er en sød historie hele vejen igennem. Forældre til transkønnede børn kan også få glæde af bogen, men som forælder skal man nok være bevidst om, at bogen giver en god indsigt, men at man stadig skal søge mere information derudover.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s