Line Wenzel

Skal jeg vælge en queer-karakter, som jeg har været glad for at skrive, så må det være Leonora fra min Mindelandet-serie. Hun har elsket intenst og mistet meget.

– Line Wenzel

I næsten alle mine bøger har jeg inkluderet queer-karakterer, enten som hovedfortællere eller som bipersoner. Typisk er det ikke temaet for historien, men optræder som et element i en vifte af tematikker, fordi jeg som sådan ikke synes, at spørgsmålet om eksempelvis hvilket køn man er tiltrukket af, er det der driver mine historier frem. Det interessante opstår i det underliggende, altså i dynamikken imellem personerne, det menneskelige drama og i hvad følelsen af at være anderledes end flertallet gør ved relationerne til andre. 

Er der en queer-karakter i en af dine egne bøger, du er særligt glad for?
Som udgangspunkt holder jeg af alle mine karakterer, fordi de har hver deres særpræg og hver deres udfordringer at slås med.

Skal jeg vælge en queer-karakter, som jeg har været glad for at skrive, så må det være Leonora fra min Mindelandet-serie. Hun har elsket intenst og mistet meget. Hun er hemmelighedsfuld i en udstrækning, hvor det ikke længere er sundt for hende, og stædig som bare pokker, men hun vil også sit folk det bedste og handler altid med en god intention (selv når hun træffer virkelig dårlige beslutninger). Hun er kompleks og interessant at arbejde med som karakter, fordi hun godt ved, at hun er anderledes end alle omkring hende. På nogle punkter håndterer hun det med den elegance, der passer sig for en dronning, og på andre punkter er hun konstant udfordret af sin rolle i verden.

Hvor får du inspirationen fra?
Verden er et super inspirerende sted! Jeg finder inspiration overalt omkring mig, men særligt i relationer mellem mennesker og deres handlemønstre. Når det så er sagt, så kan ideerne til mine historier komme hvor som helst fra. Hvis jeg skal konceptudvikle på en ide er det faktisk oftest, når jeg kører i bil (som passager!) eller befinder mig i en situation, hvor jeg ikke skal foretage mig noget, fx når jeg går tur med hunden. Så kan tankerne frit få lov at vandre, og så er det som om min hjerne hele tiden arbejder på at få puslespilsbrikkerne til at passe, også selvom jeg ikke aktivt prøver på at generere ideer.  

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s