Henriette Hesselholdt

I anden bog udvides mængden af hovedpersoner, og en af de nye er Vermilla, som er lesbisk.

– Henriette Hesselholdt

Jeg prøver egentlig at gøre karakterernes forskellige seksualiteter så ’normale’ som muligt. I min fantasyserie, Gudernes krig, er det i Serelia en udbredt skik at de aller mest dedikerede religiøse vier sig til deres gudinde, Haia. Det giver et polygamt forhold med meget skæv balance, da de viede forventes KUN at have et forhold til Haia, men Haia har et forhold til alle sine viede tilbedere.

Én af mine seks hovedpersoner i første bog er paladinen Katalena, der er viet til Haia. Hendes forhold til gudinden er en ret central del af fortællingen gennem hele serien. I anden bog udvides mængden af hovedpersoner, og en af de nye er Vermilla, som er lesbisk. Der er også nogle queer bipersoner hist og her. Én af dem er panseksuel og lader indtil videre til at blive en vigtig karakter i bog 3 (og måske 4).

En gudinde fortæller kort at hun tilbragte et par århundreder som mand, fordi hendes tilbedere så hende sådan, og selvom hun blev træt af det i længden, så havde hun ikke noget imod det. Hun er meget flersidet og omskiftelig i seksualitet, humør og generel personlighed. Senere i serien er der en gud som får en avatar af modsatte køn, og det er min plan at det giver nogle frustrationer og følelsen af at være fanget i en forkert krop.

Jeg fifler stadig med en karakter/biperson der ikke rigtig vil afsløre sit køn, så måske kommer der en hen med i tredje bog.

Er der en queer-karakter i en af dine egne bøger, du er særligt glad for?
Det er hårdt at skulle vælge sine ’yndlings’, men jeg kan da fremhæve Vermilla. Hun var slet ikke skrevet ind i plottet, men dukkede bare op hen mod slutningen af første bog som tilfældig biperson. Før jeg fik set mig om var hun skrevet ind i plottet til anden bog, så hun gjorde åbenbart et godt førstehåndsindtryk.

Hvor får du inspirationen fra?
Køn og seksualitet interesserer mig, så det er noget jeg godt kan lide at læse og snakke om.  

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s