Sidsel Sander Mittet

Bryoon og Ituas ægteskab er arrangeret, og Byroon er homoseksuel. Alligevel ender de med at få et fedt partnerskab og et dybt venskab – der også inkluderer Byroons kæreste og Ituas elsker.

– Sidsel Sander Mittet

Jeg bruger queer på forskellige måder, både som en identitet og som en tænkemåde. I min første trilogi, Morika, der henvender sig til børn fra 12 år og op, bliver homofobi direkte problematiseret, idet det netop er det omgivne samfunds homofobi og xenofobi, der udløser konflikten. I mine nyere bøger, trilogien Krøniken om Morika og Bjergtaget, fylder queer om muligt endnu mere. I disse bøger har jeg både LGBT+-karakterer som hovedroller (synsvinkelbærere) og biroller, om end det er sjældent, at karaktererne identificerer sig selv som ”homoseksuelle”, ”transseksuelle” eller ”polyamorøse”. Derimod er de grundlæggende queer i den forstand, at de ikke ser sig selv i en heteronormativ kontekst.

Noget af det fede ved at skrive fantasy er netop, at man kan lave alternative religioner, ideologier og samfundsstrukturer, der undviger den traditionelle måde at se køn og seksualitet på. I mine romaner har jeg en del af denne type samfund, ligesom jeg også altid har heteronormative kontrastsamfund. På denne måde problematiserer jeg måden køn og seksualitet er blevet koblet og stadig bliver koblet i vores samfund.

Er der en queer-karakter i en af dine egne bøger, du er særligt glad for?
Der er mange. Skal man ikke helst være glad for samtlige af sine karakterer? Men hvis jeg skal nævne nogen, vil jeg nævne Itua, en af hovedpersonerne i Krøniken om Morika, og hendes mand Byroon. Deres ægteskab er arrangeret, og Byroon er homoseksuel. Alligevel ender de med at få et fedt partnerskab og et dybt venskab – der også inkluderer Byroons kæreste og Ituas elsker.

En anden karakter, jeg er rigtig glad for, er Askatla fra Bjergtaget. Hun er en af hovedkaraktererne, men absolut ikke den mest sympatiske. Alligevel er hun en af mine yndlinge, idet hun repræsenterer diskussionen om ens seksualitet som basis for ens identitet. For Askatla er sex ikke andet end sex – og på den måde kan jeg genkende mig selv i hende. 

Hvor får du inspirationen fra?
Fra historien og fra mig selv.

For at begynde med historien. Jeg har forsket i de queer aspekter af folkeviserne. Selvom middelalderen per definition ses som en heteroseksuel epoke (skønjomfruer og ædle riddere – alt den slags) er folkeviserne enormt queer. Der er masser af crossdressing, slet skjult homoseksualitet, stærke homoerotiske bånd og polygami. Hele Bjergtaget er baseret på netop folkeviserne – både dem der handler om elvere, og dem der tegner et billede af alternative seksualiteter.

Mht. det personlige – jeg er vokset op uden at have litteratur, som jeg kunne spejle min seksualitet i – selvom jeg overvejende er heteroseksuel (om end jeg ikke er vild med dette ords konnotationer) og kun har været sammen med et par kvinder. Problemet var, at jeg manglede positive billeder af polyamorøse forhold. Derfor blev jeg nødt til selv at skrive den slags bøger 😊. Askatlas forhold til Are og Alawin i Bjergtaget 1 – Og de blev lokket er netop et eksempel på dette og det samme er Ituas manglende jalousi i Krøniken om Morika.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s