Nanna Foss

Jeg har tænkt queer hovedkarakterer ind i min sci/fi-YA-serie SPEKTRUM fra starten – altså siden jeg fik idéen til historien i 2008.

– Nanna Foss

NB! Det følgende indeholder milde spoilers, hvis ikke du er up to date i SPEKTRUM-universet (bog 1 til 3 pr. sommeren 2019).

Jeg har tænkt queer hovedkarakterer ind i min sci/fi-YA-serie SPEKTRUM fra starten – altså siden jeg fik idéen til historien i 2008. Det er dog først i den tredje bog, URSIDERNE, at det er begyndt at blive eksplicit. Det har været en lidt speciel oplevelse at have tænkt ikke-heteronormative relationer ind i serien fra starten, uden at kunne markedsføre eller sågar omtale serien som repræsentativ – da de pågældende relationer ikke var udfoldet i de første bøger, og det derfor ville være lidt spoiler-agtigt at annoncere det flere bøger i forvejen. På den ene side har det været ærgerligt ikke at kunne kippe åbenlyst med regnbueflaget fra starten, men på den anden side er det også tilfredsstillende at have planlagt noget i mere end 10 år som nu, endelig, kan deles med læserne.

I løbet af mit forfatterskab er jeg blevet mere og mere opmærksom på behovet for bred repræsentation i (ungdoms)litteraturen. Det er blevet langt mere selvfølgeligt at skrive om den slags emner, siden jeg begyndte at arbejde på SPEKTRUM i 2008. Dengang var det ikke ualmindeligt at folk studsede lidt, hvis jeg fortalte om mine planer for queer-temaer i serien. Nogen udtrykte endda bekymring for, om jeg ville skræmme læsere væk som ikke var til ’den slags’. Men den skepsis gjorde mig bare endnu mere stålsat på at følge min oprindelige plan – også selvom der nærmest ikke var nogen danske udgivelser at bruge som afsæt på det tidspunkt.

I løbet af de seneste 10 år er der heldigvis kommet mange flere historier om LGBTQ+ (især G og L), og jeg håber at viften bliver ved med at sprede sig ud, så alle bogstaverne inden for kønsidentitet og seksualitet efterhånden bliver repræsenteret på en god måde. Det er så sindssygt vigtigt for minoritetsgrupper at kunne spejle sig i litteraturen, men det er lige så vigtigt for ’alle de andre’ at opdage at verden er langt mere nuanceret end man måske går og tror i den typiske hetero/cis-boble. Konsekvent synlighed gør underværker for tolerancen, men det er en langsommelig proces – så jo flere forfattere (og alle mulige andre) der tager faklen op og tør skabe en kvantitativ synlighed, jo bedre.

Er der en queer-karakter i en af dine egne bøger, du er særligt glad for?
Jeg vil ikke sige at jeg har én favorit. Mine queer-karakterer er lige så forskellige som det øvrige karaktergalleri, og det er noget jeg bruger meget energi på at udfolde. Jeg kan godt lide de karaktertyper som overrasker folk og får dem til at tænke ’omg, det havde jeg ikke set komme’. Det gælder både seksualitet og alt muligt andet. For pointen er at man ikke altid kan ’se det komme’. Du kan aldrig være 100% sikker på om en fremmed er homoseksuel eller har en psykisk sygdom eller er god til at male eller interesserer sig for vintage-motorcykler. Queer er ikke en personlighedstype, det er ét adjektiv ud af mange. Præcis ligesom jeg gør mig umage for at min blinde hovedperson i SPEKTRUM-serien ikke bare er ’ham den blinde’, så betyder det også meget at en karakter ikke bare bliver reduceret til ’the gay friend’ eller noget andet stereotypt.

Det er i øvrigt helt bevidst at jeg (indtil videre) ikke har ladet karaktererne i SPEKTRUM sætte specifikke labels på sig selv i bøgerne – altså heteroseksuel, biseksuel, homoseksuel, panseksuel eller andet. Man får pt. ikke at vide hvorvidt de kun tiltrækkes af en bestemt kønsidentitet. For mig er det personlighed og kemi der er vigtig i en forelskelse, ikke kønnet.

Hvor får du inspirationen fra?
Jeg læser en del LGB-litteratur, men jeg ville gerne blive bedre til at læse endnu mere varieret. Man skal dog lede lidt længere efter en god TQIAP-historie, fordi disse bogstaver ikke er lige så bredt repræsenteret endnu. Jeg læser meget litteratur på engelsk for at holde mig orienteret, men jeg synes det danske bogmarked er begyndt at komme efter det også – hvilket er fedt. Nogle gange læser jeg også fanfiction med de queer-forhold som jeg holder allermest af. Man kan være heldig at finde noget ret solidt og kompliceret karakterarbejde hvis man har tålmodighed til at dykke ned i fanfiction-verdenen. Jeg har præcis de samme krav til en god kærlighedshistorie på tværs af køn og seksualitet som jeg har til de heteronormative relationer jeg læser (og skriver) om. Man skal kunne mærke sommerfuglene i maven eller gråden i halsen, uanset hvem der forelsker sig i hvem. Det skal føles ægte.

Lykkeligvis er der også begyndt at komme en del fokus på queer-temaer i film, serier og medieverdenen generelt. For eksempel tror jeg at den norske serie SKAM, biograffilmen LOVE, SIMON samt en bred skare af SoMe-personligheder med forskellige queer-udtryk har gjort meget for at gøre LGBTQ+ mainstream og synligt, især for de unge. Mit håb er at et af de store, vestlige tegnefilmsstudier snart tør lave en eksplicit queer kærlighedshistorie. Dét ville være stort, og et utroligt vigtigt signal at sende, ikke kun til børnene, men til verden generelt. Nogen skal turde gå forrest og sige ’fuck the haters’ – og ikke kun én gang om året når der er Pride og der er prestige i at sponsorere regnbuefarvet merchandise.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s