Pernille L. Stenby

Jeg tror, at seksualitet for mange er noget flydende og ikke så fastlagt, som vi prøver at gøre det. Det vil jeg gerne kunne vise, for det er sådan, jeg selv føler det.

– Pernille L. Stenby

Jeg bearbejder mange af mine egne tanker og følelser igennem det at skrive, så queer-karakterer dukker op i mine tekster, fordi det er så stor en del af mit eget liv. Jeg har det med at arbejde med usikkerheder og gråzoner, gerne med en queer hovedperson. I Mestenes-serien har vi … ja … jeg-fortælleren Mestenes, der er queer. Ved siden af det arbejder jeg på en spin-off, hvor hovedpersonen Rache er ved at finde ud af, om hun er lesbisk eller biseksuel – eller noget helt tredje.

Jeg tror, at seksualitet for mange er noget flydende og ikke så fastlagt, som vi prøver at gøre det. Det vil jeg gerne kunne vise, for det er sådan, jeg selv føler det. Vi skal alle sammen have pladsen og roen til at finde os selv i vores seksualitet og kønsidentitet.

Er der en queer-karakter i en af dine egne bøger, du er særligt glad for?
Lige for tiden er det Rache fra min spin-off, fordi hun kommer meget tæt på mine egne usikkerheder fra, da jeg var teenager. Jeg gik længe med tankerne om at være tiltrukket af andre piger uden at turde gøre noget ved det. Jeg kan putte rigtig meget af det savn, jeg følte, ind i hendes tanker, og det hjælper. Ligesom mange af mine andre karakterer, er Rache ikke sikker på, hvilke seksualitet hun egentligt har og er stadig ved at afklare det.

Hvor får du inspirationen fra?
Størstedelen af inspirationen får jeg fra mit eget liv og menneskerne i det, men jeg bliver også inspireret af serier, computerspil, musik mm., der hjælper mig med at reflektere. Jeg synes, det er vildt fedt, at Netflix er begyndt at have flere og flere queer-karakterer. Jeg håber, at det jeg skriver, en dag kan hjælpe med at inspirere andre.

Billede af Rasmus Harboe.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s